
Gulerodsfalafler med sesam
Lækre gulerodsfalafler som du hurtigt kan tilberede da du kan bruge kikærter fra dåse! De bliver både sprøde, lækre og luftige!
Ingredienser
- 1 dåse kikærter drænet for vand
- 1 fed hakket hvidløg
- 1 håndfuld frisk koriander
- 100 g revede gulerødder
- 1 tsk spidskommen
- 1/2 citron saften herfra
- 4-6 spsk valgfri mel Eks. havremel, hvedemel eller kikærtemel
- 1 tsk bagepulver
- 2-3 tsk salt
- 1 håndfuld sesamfrø til at rulle falaflerne i
Sådan gør du
- Kør alle ingredienserne (på nær sesamfrø) i en foodprocessor til du har en fast fars.
- Sæt farsen til at hvile i køleskab i 25 min.
- Form små faste falafler og rul dem i sesamfrø
- Steg dem i smagsneutral olie på panden til de er gyldne.
- Servér med salat, hummus, tahindressing og citronbåde