Mango chutney

Jeg bliver bragt tilbage til barndommen når jeg tænker på mango chutney. Det havde vi altid i køleskabet og jeg lyver ikke, når jeg siger, at min far brugte mango chutney på ALT!! Underligt nok har jeg altid købt færdiglavet chutney - underligt fordi det er viiiildt nemt at lave selv og så smager det bare 1000 gange bedre!
Denne version er til stærk, men du kan undlade at bruge kernerne fra den friske chili, så bliver den helt afgjort mildere.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 1 t
Samlet tid 1 t 15 min
Ret Dips & Dressinger
Antal 1 stort glas

Ingredienser
  

  • 4-5 store Mango
  • 2 tsk frisk ingefær
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 frisk rød chili
  • 1 spsk Smagsneutral olie
  • 2 tsk Nigellafrø
  • 1 tsk Stødt koriander
  • 1/2 tsk Spidskommen
  • 1/4 tsk Stødt gurkemeje
  • 1/4 tsk Kardemomme
  • 1/4 tsk Stødt Nellike
  • 1/4 tsk Kanel
  • 1/4 tsk Havsalt
  • 2 dl Sukker
  • 1 dl Hvidvinseddike

Sådan gør du
 

  • Skræl mangofrugterne og skær dem ud i små tern.
  • Fintsnit hvidløg og ingefær. Den friske chili skæres i tynde skiver (hvis du ønsker en mild mango chutney kan du fjerne kernerne fra chilien)
  • Varm olien op og svits hvidløg, ingefær og chili et minuts tid.
  • Tilføj krydderierne og svits igen omkring et minut
  • Hæld nu mangostykker, salt, sukker og hvidvinseddike på og rør det hele godt rundt.
  • Lad det komme i kog og skru herefter ned til lav varme. Skal simre i 1 time.
  • Fjern gryden fra varmen og lad den køle.
  • Hæld på glas skoldet i kogene vand.
  • Holder ikke ret længe, da den smager vildt godt til alt!
Keyword chili, eddike, gurkemeje, hvidløg, ingefær, kanel, mango, nellike, nigellafrø, sukker