Gnocchi på søde kartofler

admin
Denne ret er frisk og smagfuld med masser af syre fra citronsaften. Den egner sig godt til de dage hvor du har lidt mere tid i køkkenet.
Forb. tid1 t
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: cashewcreme, gnocchi, grønkål, søde kartofler
Yield: 4 personer
Forfatter: admin

Ingredienser

Gnocchi

  • 500 g søde kartofler uskrællet
  • 1 dl plantefløde
  • 2 dl valgfri mel vi har brugt durumhvede
  • 1 lille tsk muskatnød
  • 2-3 tsk salt
  • smag til med peber
  • 2 tsk timian (evt frisk) til stegning

Lynstegt grønkål

  • 200 g grønkål
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk citronsaft
  • salt og peber

Cashew creme

  • 1 1/2 dl cashewnødder kogte
  • 1 1/2 dl kogevand fra cashewnødderne
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 spsk sojasauce

Top retten med revet citronskal

    Sådan gør du

    • Kog kartoflerne til de er møre
    • Forbered grønkålen imens kartoflerne koger. Fjern stilken fra grønkålen og riv ud i mundrette stykker
    • Snit hvidløg i tynde skiver og pres citronsaft op i en lille skål. Stil det til side sammen med grønkålen og gå videre med kartoflerne
    • Skrællen rives af kartoflerne, som kommes i en skål moses til puré med en gaffel
    • Tilsæt plantefløde, mel, muskatnød, salt og peber. Rør til du får en fast dej, som er nem at arbejde med og uden at være klistret. (tilsæt evt. ekstra mel hvis konsistensen er for blød)
    • Den faste klump deles i tre, og rulles ud i tre lange 'pølser'.
    • Skær to cm små stykker ud, og rul dem til kugler. Drys lidt mel over kuglerne, og tryk derefter ned i kuglerne med en gaffel så det danner et fint rillet mønster i de små gnocchis.
    • Sæt en gryde over med rigeligt vand, og når vandet koger kommes de små gnocchis i (koges i 3-4 min). Læg dem forsigtigt op på en tallerken
    • Cashewnødderne koges i en gryde med vand i 15 min (husk at gem noget af kogevandet til blending)
    • Derefter blendes de kogte nødder i en foodprocessor sammen med kogevand, soja og citron til det får en cremet og flydende konsistens
    • Det hakkede hvidløg, citronsaften og grønkålen svitses i 5 min på en pande med lidt valgfri olie. Læg det på den tallerken du vil servere retten
    • På samme pande steges gnocchi'erne med frisk timian på en pande i lidt olie.
    • Placér de stegte gnocchis ovenpå grønkålen efterfulgt af cashewcremen. Drys til sidst med revet citronskal