raw chokokage med sprød bund

Kagen du ikke skal bage, og hvor et lille stykke er nok, da den er meget kraftig
Forb. tid30 min
Køletid30 min
Samlet tid1 t
Ret: Dessert
Keyword: bananer, dadler, hasselnødder, kakao, kokosolie, mandler
Yield: 10 personer

Ingredienser

Bunden

  • 100 g hasselnødder pekannødder er også lækkert
  • 100 g mandler
  • 1 dl kakaopulver af god kvalitet
  • 2 store spsk kokosolie
  • 30 g kakaosmør eller ekstra kokosolie
  • 3 spsk kokossukker sirup eller alm sukker kan også anvendes
  • 1 tsk havsalt

Fyldet

  • 450 g bløde dadler uden sten!!
  • 1 lille moden banan
  • 3 dl kokosolie
  • 2 dl kakaopulver
  • 1/2 tsk havsalt

Sådan gør du

Bunden

  • Brug en foodprocessor eller minihakker. Kør nødderne heri indtil de er malet så fint, som du ønsker (grov eller fin bund).
  • Hæld herefter op i en skål og bland resten af de tørre ingredienser i
  • Smelt kokosolie og kakosmør og bland det med i skålen
  • Fordel dejen i en springform smurt med lidt kokosolie, så den bliver lettere at få ud af formen. (lille springform giver en tykkere bund, hvilket vi selv foretrækker)
  • Stil bunden på køl, så den kan sætte sig. Gå videre med fyldet

Fyldet

  • Udsten dadlerne og hæld alle ingredienserne i en foodprocessor eller god blender. Når massen er blendet og du har en cremet konsistens fordeles fyldet på bunden med en dejskraber
  • Kagen stilles på kål eller frys i 30 min eller gerne længere
  • Tag forsigtigt kagen ud af springformen og drys flagesalt over kagen (som på billedet). Du kan også anvende kokosflager eller andet du selv foretrækker